SAG-SHOW 2019 PRÆSENTERER

SE MIG I ØJNENE

Om showet

Alene i en nedslidt bil, sidder en mand. Hvor han er på vej hen, ved ingen. På sin rejse samler han tre passagerer op, der alle har en historie at fortælle. Først møder vi Björk, en karrierekvinde. Målrettet og kompetent gør hun alt, hvad hun kan for at opnå det gode liv. Hen ad vejen kæmper hun med spørgsmålet, som alle mennesker har stillet sig selv: ”Hvad er det gode liv for mig, og hvilke stier skal jeg gå ad for at nå derhen?” Ungdommens optimisme og livsglæde finder vi hos Balder – frisk og fløde rejser han i søgen efter den helt store kærlighed. Men det er svært at finde kærlighed ved første blik, når ingen øjne ser op fra den digitale verden. Bue er den sidste passager i bilen. Mærket af sin svære fortid, fortæller han sin historie om gode og dårlige kapitler i sit liv. Om et liv fyldt med arbejde, kærlighed og alt derimellem. I bilen mødes de tre historier, men hvem er manden, der sidder bag rattet og lytter? Og hvor er de på vej hen?

Se hele showet

Se teaseren

Programmet

Musikken

Skuespillere

Driver

Driver er det lidt gådefulde, gammelkloge samlingspunkt for vores tre passagerer gennem historien. Gennem. farverige metaforer og sit inviterende væsen får han passagerene i snak, mens bilen ruller mod sin endelige destination. 

Björk

Björk, den første passager, er en flittig, hårdtarbejdende kvinde, der gør en dyd af at være selvstændig. Hendes højeste mål er at brillere på arbejdsmarkedet og nyde godt af materielle goder i sin leden efter det gode liv. 

Baldur

Balder, den anden passager, er en romantiker. Gennem ærlighed og lækkert hår, drømmer han om at. møde sin eneste ene, så de kan dele deres fælles passion for kærlighed. Spørgsmålet er bare om den moderne verden er et sted hvor man kan finde den dybe, klare kærlighed?

Bue

Den sidste passager, er en karakter mærket af en hård fortid. Han er en kærlig, forfjamsket og engageret mand, som ikke giver let op. Han er lommefilosfisk og nyder lange gåture på stranden, rødvin i stearinlysets skær, og dyb øjenkontakt med dem han elsker. 

Organ & Instruktørerne

Organ

Maya Almind-Carlsen, Freja Kjær Bauch, Selma Bergendal

Organ-gruppens jobbeskrivelse kan på mange måder sammenlignes med en producers. Vi står for den overordnede koordinering af showet samt at lægge og regnskabsføre showets store budget. I det daglige betyder det, at vi er tovholdere for alle koordinatorerne og bindeled til skolens ledelse og andre eksterne parter. Det er vores opgave at holde overblik og facilitere kommunikation mellem alle grupperne igennem hele processen og hjælpe med at løse eventuelle problemer undervejs. 

Instruktørerne

Olav Eika Jørgensen, Thit Aaberg, Mathias Markvardsen

Instruktørgruppen har til opgave at vejlede og instruere skuespillerne i den kreative proces, der, med udgangspunkt i manuskriptet, på bedste vis bringer historien til live på scenen. Instruktørerne har ansvaret for showets kunstneriske udtryk, og beslutninger bliver taget i et nært samarbejde med de andre grupper i showet. Gennem instruktørgruppen samles alle de medvirkendes idéer og tanker til et sammenhængende show.

Copyright © 2019 SAGSHOW.